[tilbage til startside]
Lange, Niels Christian Hansen 'Kristian'
* 07-12-1917 Andkjær skovby
~ 16-12-1917 Gauerslund Kirke (Church)
+ 16-01-1991 Vejle Amts Sygehus
[] 22-01-1991 Gauerslund Kirkegaard (burial ground)
Beskæftigelse: Hospitalsforvalter og Viceinspektør i Den Kellerske Anstalt
Bopæl: fra 1942 til 1952 Børkop
Bopæl: fra 1952 til 1970 Brejning
Bopæl: fra 1970 til 1991 Børkop
oo 27-06-1942 Sct. Michaelis Kirke (Church) (kirkelig) Grav, Hilda Kathinka Lissau
Niels Christian Hansen Lange egne notater
Jeg blev født i en meget ung alder i Skyttes tegn idet Herrens år 1917 i Ouskjær som i gamle dage var en forlængelse af vejen som i dag kaldes krambolawet, det er vejen til Andkjær som går forbi andedammen. Jeg er født som den ældste af en søskendeflok på 8. Jeg har helt fra fødslen af holdt stillingen som den ældste. De første dage af min tilværelse har jeg ikke nogen tydelig erindring om – jeg kan faktisk intet huske derom. Jeg kan dog huske en episode tilbage fra mit tredje år, idet min ældste søster blev født juleaften, som var min tredje juleaften, hvor juletræet blev placeret et så sælsom sted som i mine forældres soveværelse.
Min far arbejdsmand – min mor var hjemmegående. I 1935
Blev han vejmand ved Gauerslund kommune – det nuværende Børkop kommune. Han startede med 65 øre i timen, til gengæld måtte han så arbejde 48 timer i ugen. Det var et godt hjem, hvor gudsfrygt, jagt og nøjsomhed stod i højsædet. Om aftenen blev der læst højt. Jeg kan navnlig huske Chr. Winters ”Hjortens flugt”
En skønne dag fyldte jeg 7 år og dermed skulle jeg i skole. Skolen var en ny verden for mig – jeg væltede et blækhus og jeg kom første gang i avisen – noget der er hændt mig mange gange senere og ikke altid lige rart. Jeg vil eller ikke læse avisreferater, men da det er den første skrevet af min lærer, vi jeg gerne have love til at læse dette:
Mit ønske om at blive arbejdsmand i den forstand som jeg havde tænkt mig blev ikke opfyldt, hvorfor vil jeg vende tilbage om lidt.
Tiden gik – jeg lærte både den lille og store tabel. Dan jeg fyldte 11 år og skrev 1928 syntes mine forældre og jeg, at jeg skulle til at tjene penge. Jeg havde en farbror og moster som boede i Taulov. De kendte en landmand som gerne ville have en dreng i sommerhalvåret. Jeg fik anskaffet en cykel formedelst 2 kr. Fik pladsen fra 1. maj 1928 og flyttede til Taulov. Jeg skulle have 40 kr. for tiden 1/5 til 1/11.
Manden hed Hans Nielsen havde været i U.S.A. Califonien som han kaldte det. Det var et rigtigt gammeldags landbrug, hvor kornet blev høstet med le. Jeg var der i to somre. Sommeren før jeg skulle gå til præst havde jeg plads på Aldershvile i Ouskær. Det blev at jeg skulle forsætte på Aldershvile når jeg blev konfirmeret og da på helårsvis. Så efter konfirmationen startede jeg for alvor min karrierer ved landbruget. Efter et års forløb fik jeg imidlertid så skrækkeligt ondt i mit venstre ben og i løbet af kort tid kunne jeg ikke længere gå. Lægen dr. Knudsen kom og så til mig hver dag og sad hver gang længe på sengekanten som om han grundede over hvad der dog var i vejen. En morgen før kl.6 blev der banket på døren derhjemme og min far lukkede døren op og blev noget forbavset over at der var Knudsen som fortalte at han havde læst og grundet over det ben det mester af natten, nu ville han gerne se det – det var efterhånden svulmet op og jeg havde meget ondt, Han fortalte at han troededet var gået betændelse i benmarven og at jeg straks skulle på sygehuset. Det kom jeg så og i løbet af et år blev jeg opereret 5 gange. Overlæg Fjeldborg fortalte mine forældre at mit ben aldrig ville blive stærk.
Jeg måtte derfor finde på et andet erhverv. Valget blev handels- og kontorfaget. Vi skrev 1934, der var mange lærere og på uforklarlig vis fik jeg ekstra undervisning i Dansk og Regning vederlagsfrit af hjælpelærer Hansen, der efter et halvt års forløb skrev en anbefaling hvoraf fremgik at mine skolekundskaber står langt over det, der i almindelighed præsteres ved udgangen af folkeskolen. Den 1/8-1935 kom jeg i lære i handels- og kontorfaget på fiskenetfabrikken i Fredericia. Det første år skulle jeg have 50 kr. pr. måned, det andet 70 kr. det tredje 90 kr. og sidste år 110 kr., derudover skulle fabrikken betale for handelsskolen, der i hine tider fandt sted udenfor arbejdsmere tysk fortiden.
I April 1938 bestod jeg handelsmedhjælper-eksamen som holdets nr. 2 – det har jeg altid været stolt over at kunne prale med. De første år af min læretid boede jeg hos en moster og farbror i Smidstrup i sommertiden – turen til Fredericia og tilbage til Smidstrup foregik på cykel.
I min læretid var der som nu krise i landet. Det var dengang man havde opfundet valutacentralen. Det virkede på den måde, at de forskellige virksomheder søgte og fik tildelt et vist kronebeløb som de kunne importere vare for, når man så fortoldede vare fra udlandet, skulle man aflevere kuponer hvis pålydende svare til fakturabeløbet. Fiskenetfabrikken handlede en med mech. Netzfabr. I Itcheho. Hvor der var mange dansktalende, hvorfor telefonsamtaler med denne fabr. Foregik på dansk. Imidlertid blev Tyskland mere og mere tysk for hver da der gi, - en skønne dag meddelte mech. Netsfabr. At for fremtiden ville der kun blive talt tysk, hvorefter vore direktør, at såfremt der som hidtil ikke kunne tales dansk, ville netfrabr. Ikke købe mere. Dansk ebbede ud, det gjorde samhandlen også og blev flyttet til England -det er bare en af de små ting som betegnede det stedse stigende spændingers mellem tysk og dansk i sidste år op til den anden verdenskrig.
I Fredericia kom jeg til at kende de dejlig fiskerpige, som hed Hilda Grau. Vi blev gift i 1942. Hun er stadig lige dejlig.
Da jeg var blevet udlært fik jeg ansættelse på Dronningborg maskinfabrik i Randers. Det var en noget større fabrik end Fiskenetfabrikken. Jeg stiftede her bekendtskab med maskinbogholderi efter Ruf-systemet. Selom debet stadig var til højre og kredit til venstre, var det alligevel et step på vejen frem til det vi i dag kalder databehandling eller EDB.
En overgang fra tykke bøger til løsblade. Der var indstemplingsure for arbejderne, men ikke for funktionærer, der var en tydelig sondring mellem arbejdere og funktionærer – jeg har ofte tænkt på om denne sondring har været medvirkende til det som kaldes klassekamp.
Krigen var i fuld gang og med den stigende usikkerhed på mange områder. Jeg kunne se at landmændene var tilbageholdende med maskinindkøb. Jeg begyndte derfor at se mig om efter en stilling ved det offentlige, der dengang rekruttede medarbejdere fra det private erhvervsliv – det gør man stadigt i et vist omfang. Jeg søgte stilling ved D.K.I., som jeg fik og tiltrådte den 1. februar 1940. Det offentlige lønnede nok ikke så godt som det private erhvervsliv, men jeg mente der var mere sikkert med off.
1942 gift
Krigen
1943 Brita
Niels Christian Hansen Lange own notes
I was born at a very young age under the sign of Sagittarius in the year of the Lord 1917 in Ouskjær which in the old days was an extension of the road that is today called Krambolawet, it is the road to Andkjær which goes past the duck pond. I was born as the eldest of a group of 8 siblings. I have held the position of eldest since birth. I have no clear memory of the first days of my life - in fact I can't remember anything about it. However, I can remember an episode from when I was three, when my oldest sister was born on Christmas Eve, which was my third Christmas Eve, where the Christmas tree was placed in such a strange place as in my parents' bedroom.
My father was a laborer - my mother was a stay-at-home mom. In 1935
He became a road worker at Gauerslund municipality - the current Børkop municipality. He started with 65 øre an hour, but he had to work 48 hours a week. It was a good home, where godliness, hunting and frugality were paramount. In the evenings, reading was done out loud. I especially remember Chr. Winter's "The Flight of the Deer"
One fine day I turned 7 and with that I had to go to school. School was a new world for me – I knocked over an inkwell and I was in the newspaper for the first time – something that has happened to me many times later and not always nice. I may or may not read newspaper reports, but since it is the first one written by my teacher, I would like to have permission to read this:
My wish to become a worker in the sense I had intended was not fulfilled, which is why I will return to it in a moment.
Time passed – I learned both the small and large tables. When I turned 11 and wrote 1928, my parents and I thought I should earn money. I had an uncle and aunt who lived in Taulov. They knew a farmer who wanted a boy in the summer months. I got a bicycle for 2 kroons. Got the place from May 1, 1928 and moved to Taulov. I was supposed to get 40 kroons for the period from May 1 to November 1.
The man's name was Hans Nielsen, he had been to the U.S.A. California as he called it. It was a real old-fashioned farm, where the grain was harvested with a scythe. I was there for two summers. The summer before I was to become a priest, I had a place at Aldershvile in Ouskær. It turned out that I had to continue on Aldershvile when I was confirmed and then for a whole year. So after confirmation I started my career in agriculture in earnest. After a year, however, I got such terrible pain in my left leg and within a short time I could no longer walk. The doctor Dr. Knudsen came to see me every day and each time sat for a long time on the edge of the bed as if he was pondering what was wrong. One morning before 6 am there was a knock on the door at home and my father opened the door and was somewhat surprised that it was Knudsen who told me that he had read and pondered over that leg that master of the night, now he wanted to see it – it had gradually swollen up and I was in a lot of pain, He told me that he thought it had become an inflammation of the bone marrow and that I should go to the hospital immediately. I saw that and within a year I had 5 operations. Oversight Fjeldborg told my parents that my leg would never be strong.
I therefore had to find another profession. The choice was the commercial and office profession. We graduated in 1934, there were many teachers and inexplicably I received extra tuition in Danish and Accounting free of charge from assistant teacher Hansen, who after six months wrote a recommendation stating that my school knowledge was far above what is generally achieved at the end of primary school. On 1/8-1935 I became an apprentice in the commercial and office profession at the fishing net factory in Fredericia. The first year I was to receive 50 kr. per month, the second 70 kr. the third 90 kr. and the last year 110 kr., in addition the factory had to pay for the commercial school, which in those days took place outside the German working class. In April 1938 I passed the commercial assistant exam as the second best in the group – I have always been proud to be able to boast about that. The first years of my apprenticeship I lived with an aunt and uncle in Smidstrup during the summer – the trip to Fredericia and back to Smidstrup was by bicycle.
During my apprenticeship there was a crisis in the country, as now. That was when the central currency had been invented. It worked in such a way that the various companies applied for and were allocated a certain amount of krone for which they could import goods, when they saw goods cleared from abroad, they had to hand in coupons whose face value corresponded to the invoice amount. The fishing net factory traded with mech. Netzfabr. in Itcheho. There were many Danish speakers, which is why telephone conversations with this factory were in Danish. However, Germany was becoming more and more German with each passing day - one fine day mech. Netsfabr. announced that in the future only German would be spoken, after which our director said that if Danish could not be spoken as before, netfrabr. would not buy any more. Danish was ebbing away, it did trade also and was moved to England - that's just one of the little things that marked the ever-increasing tensions between German and Danish in the last year leading up to the Second World War.
In Fredericia I got to know the lovely fisherwoman named Hilda Grau. We got married in 1942. She's still just as lovely.
When I had finished my apprenticeship I got a job at Dronningborg machine factory in Randers. It was a somewhat larger factory than the Fiskenetfabrikken. Here I became acquainted with machine bookkeeping according to the Ruf system. Although debit was still on the right and credit on the left, it was still a step on the way to what we today call data processing or EDB.
A transition from thick books to loose sheets. There were clocks for the workers, but not for white-collar workers, there was a clear distinction between workers and white-collar workers - I have often wondered whether this distinction contributed to what is called class struggle.
The war was in full swing and with increasing uncertainty in many areas. I could see that the farmers were reluctant to buy machinery. I therefore began to look around for a position in the public sector, which at that time recruited employees from the private sector – they still do this to a certain extent. I applied for a position at D.K.I., which I got and took up on 1 February 1940. The public sector probably didn't pay as well as the private sector, but I thought it was safer to be off duty.
1942 married
The war
1943 Brita
Lavet med programmet AHNENBLATT (www.ahnenblatt.com).